Årets gang » Årets gang 2013

Generalforsamling 2013

 

Ved vores årlige generalforsamlingen d. 28 februar, valgte vores stifter og mangeårige formand Ejgil Kølbæk at trække sig. Han havde solgt sin ejendom, og skulle flytte, så han så sig ikke i stand til at varetage formandshvervet.

Der blev valgt en ny til bestyrelsen, Svend Aage Jensen og de andre modtog genvalg.

Bestyrelsen har konstitueret sig som følger:
Formand Søren P. Kiilerich
Næstformand Kris Madsen
Kasserer Svend Aage Jensen
Sekretær Erland Petersen
Bestyrelsesmedlem Asger Madsen.

Ved generalforsamlingen var Winnie Post fra Herning Kommune gæst. Hun fortalte om kommunes arbejde med vandmiljøplaner mm., og svarede på spørgsmål. Det var meget interessant. 

Vi har haft en del at se til, blandt andet har vores hjemmeside været ud af drift, den er dog kommet i gang igen. Vi har lavet vores årsplan. Og så skal vi have vores kort, hvor vi må fiske opdateret. Så i løbet af den nærmeste tid, vil vi komme rundt til lodsejerne i området, og høre om vi må fiske på deres jord. Det skal lige siges, at det kun er fra 16-4 til 15-9, at vi må fiske, og det er et fåtal der kommer ud for at fiske.
Vi er i foreningen knap 50 medlemmer. Er der nogle der gerne vil være medlem, eller høre om foreningen, kan de  henvende sig til formanden. Og vi arbejder på at få en "facebook".

Selvom der er sket et formandsskifte forventer vi ikke de store revolutioner. Vi vil fortsat være en lokal forening for alle, der kan lide at komme ud i naturen med en fiskestang. Om man så vil hygge fiske, eller på havet for at fange en torsk mm. Vi vil lære børn og unge mennesker at fiske, og hvordan man opfører sig i naturen. Og så har vi vandpleje. Udlægning af gyde grus, samt rydde langs å bredden. Så vi kan få et rigt fiske liv og natur ved vandløbene.     

Formand Søren Kiilerich, 97136603.


 


 

Posten November 2013


Vores familie tur i år gik til " Postens hul". Det er et stykke ved Storåen, nær udløbet i Nissum fjord. Der skulle være mulighed for at fange en laks, og ellers et godt stykke at fiske i. Det var nyt for vi plejer at tage ud til et Put and take sø. Vi var 13 børn og voksne af sted. Et af vores medlemmer Jens Ole Møller, som har fiske retten der, gav en god instruktion i, hvad vi skulle fiske med, og hvad der var lovlig, og hvor vi måtte fiske. Der blev også fanget fisk, og det er jo altid rart når man er på fisketur. Og der blev også fanget laks. Det var Chris som fangede sin første laks. Han har ellers fanget mange eksotiske fisk, men den 24-8-13 fik han sin første laks. Det var en rigtig hyggelig dag, som vi regner med at gentage næste år. Mange tak til Jens Ole Møller
 
Allerede 2 uger efter havde vi vores fiske konkurrence Store fiskedag. Det foregik fra Ørre forsamling hus, som på dette tidspunkt var ved at renovere køkkenet, men det gik fint. Der var 29 tilmeldte til konkurrencen, og der blev fanget 83 fisk, så de fleste fangede noget. Af de fangede fisk var en tredjedel ørreder, så det lover godt for fremtiden. Der var nye konkurrence regler. Der var 4 åbne klasser: Gedde -Ørred -Aborre - Fredfisk. Og så vores pokal "Ørre-Sinding mester" som er for medlemmer og udregnes efter forhold til fiskens max. størrelse, så  en aborre på 30cm. vinder over en gedde på 40cm.

Vinderen af pokalen blev i år vundet af Pia Sveigaard med en fin bækørred på 42 cm.
Gedde klassen: Johnny Strøm.
Aborre Klassen: Dennis Petersen.
Fredfisk Klassen: Emil Nielsen.
Ørred Klassen Pia Sveigaard (igen denne ørred dog en regnbue).

Til den store præmieuddeling havde vi hyret Benny, som først fortalte lidt om "Kunsten i bevægelse" som der havde været i ugen optil. Det var ganske interessant for os at høre om hvad meningen var med de ting som var stillet op. Tak for hjælpen Benny.

Vi vil gerne takke alle som har bidraget til denne hyggelige weekend. Det gælder lodsejer, sponsorer, Ørre forsamlings hus, og alle frivillige hjælpere. Uden deres hjælp og støtte vil et sådant arrangement ikke kunne lade sig gøre.
 
Nu hvor fiskeriet i åen er slut for i år, vil vi prøve om vi kan gøre noget så vi får flere fisk i åen. Der er flere muligheder. Fisk har det ligesom os, de skal have noget at spise, steder at gemme sig for fjender, og steder til at formere sig. Det vi vil se på sammen med lodsejere og Herning Kommune er, om der er steder, hvor fiskene kan formere sig, og evt. lægge noget gyde grus ud. Det kan også være, vi kan rense nogle gyde banker.
 
Vi vil gerne lave klubaftener omkring vores hobby, hvis der er interesse for det. Så er der nogle der har ideer, kan I kontakte bestyrelsen eller formanden.
 
Vores generalforsamling er 12-2-2014 kl. 19.00 i Ørre forsamlingshus, mød op til en god aften.
 
Formand Søren P.Kiilerich


 
Stor Fiskedag 2013

I weekenden d. 7-8/9 afholdte Ørre Sinding Store Fiskedag konkurrence. Foreningen har 10 års jubilæum og det var den 11. Store Fiskedag vi afholdte. Det var en god weekend med 29 tilmeldte lystfiskere, hvoraf en del var børn, som havde en god weekend. Der blev i alt fanget 82 fisk, trods de lidt vanskelige forhold i åerne, med hensyn til grøde og høj vegetation langs åerne. Det var dejlig at se den store fiske bestand, hvoraf ca. en tredjedel var ørreder, så det lover godt for fremtidens fiskeri.

Det hele foregik i Ørre Forsamlingshus. Lørdag og søndag var der gratis kaffe og rundstykker til alle. Lørdag aften var der spisning, hvor vi var omkring 20. Søndag efter slutindvejning, blev der afholdt andeløb i Løven Å, hvorefter der var det store kaffebord, præmieuddeling og til sidst amerikansk lotteri. Til hjælp ved præmieuddelingen havde vi fået fat i Benny Jeppesen. Han startede med at fortælle lidt om projektet "Kunsten i bevægelse", som havde kørt den forgangne uge i Sinding og Ørre.

Vinderen af pokalen for medlemmer og ny Ørre-Sinding mester blev Pia Sveigaard med en fin Bækørred på 42 cm.

Vinder af Gedde konkurrencen
Johnny Strøm                                Gedde 61cm.

Vinder af Ørred konkurrencen 
Pia Sveigaard                                Regnbue ørred 42cm.

Vinder af Aborre konkurrencen
Dennis Petersen                            Aborre 26cm.

Vinder af fredfisk konkurrencen
Emil Nielsen                                  Rudskalle 27cm.

Vi vil gerne takke alle som har bidraget til denne weekend. Det gælder  lodsejere, sponsorer, Ørre Forsamlingshus, og alle frivillige hjælpere.
Uden deres hjælp og støtte ville et sådant arrangement ikke kunne lade sig gøre.         

 

Familietur 2013


Vores familie tur i år gik til " Postens hul". Det er et stykke ved Storåen, nær udløbet i Nissum fjord. Der skulle være mulighed for at fange en laks, og ellers et godt stykke at fiske i. Det var nyt for vi plejer at tage ud til et Put and take sø.

Vi var 13 børn og voksne af sted. Et af vores medlemmer Jens Ole Møller, som har fiske retten der, gav en god instruktion i, hvad vi skulle fiske med, og hvad der var lovlig, og hvor vi måtte fiske. Der blev også fanget fisk, og det er jo altid rart når man er på fisketur. Og der blev også fanget laks. Det var Chris som fangede sin første laks. Han har ellers fanget mange eksotiske fisk, men den 24-8-13 fik han sin første laks.

Det var en rigtig hyggelig dag, som vi regner med at gentage næste år. Mange tak til Jens Ole Møller

 

Posten August 2013

 

Her i sommerheden  er der ikke meget lystfiskeri. Men som forening ser vi jo fremad. Vi deltager i Ørre marked med noget nyt i år, som bliver spændende og se hvordan der bliver modtaget.
Vores familietur bliver også anderledes i år. Vi skal besøge "Postens hul" ,et stykke af Storåen, som et af vores medlemmer har stillet til rådighed. Familieturen er den 24-8. De er desværre afviklet inden "Posten"  udkommer.

Men vores helt store begivenhed sker i september,  nemlig vores fiske konkurrence "Store fiskedag". Den afvikles den 7-8/9 med udgangspunkt i Ørre Forsamlingshus, hvor der vil være gratis kaffe og rundstykke kl. 9.00 begge dage. Vi starter kl. 10.00, og man skal ved tilmelding være i besiddelse af et gyldigt fisketegn (hvis man er over 18 år). Indvejning slutter søndag kl. 14.00. Og som de forrige år vil der være andeløb, og ved det efterfølgende gratis kaffe bord amerikansk lotteri samt uddeling af præmier. Jeg vil her benytte lejligheden til at takke vore sponsorer for deres støtte, som er en stor hjælp.

Det var lidt om fremtiden, men vi har også været aktiv her i foråret. Vi har deltaget i "Grøn inspirationsdag". Og man må sige vi er en populært stand. Fra vores nabo stand kom en pige hen til os og sagde "Jeg er så glad for at vi er naboer, for så får vi næst flest besøgende".

Vi har været med ved et arrangement ved Fuglsang sø. Vi skulle hjælpe børn med at fiske, men der var ikke mange fisk. der blev kun fanget en fisk, og det var et af vores ungdoms medlemmer Thomas , der fangede den.

Så har vi haft en kutter tur. Sådan en tur starter meget tidligt, vi kørte fra Ørre kl. 3.30, for vi skulle sejle kl. 5.00 fra Nr. Vorupør. Sejl turen ud, som tager ca. 3 timer, forløb planmæssigt, og vi startede med at fiske, det blev dog kun  til ca. en time for det begyndte at blæse op, så vi måtte sejle mod land. Det blev noget af en vippe tur, men vi kom godt i land, og de fleste havde en eller flere torsk med hjem.

Angående medlems tallet er vi kommet over de 50, men der er plads til flere. Der er pt. ingen medlemmer fra Sinding selvom vi hedder Ørre-Sinding Lystfiskerforening, det kan måske skyldes at der ingen lystfiskere er i Sinding, men det tror jeg ikke på.
Der må være nogen, så kom I bare, I er velkommen.
 
Formand for Ørre-Sinding Lystfiskerforening
Søren P. Kiilerich

 

Posten februar 2013

I skrivende stund er jeg formand, men det ændrer sig den 28. februar 2013.

Det er med stort vemod jeg takker af efter knap 10 år, som formand for en forening jeg selv tog initiativ til at starte i 2003, helt nøjagtig den 30.4.2003.
Hvad er der så sket i de første ti år? Jo, allerede den 1. maj blev laksen så totalfredet i Stor Å og siden har der været problemer med laksen, som hindrede et samarbejde på tværs af de lokale foreninger langs Stor Å, og det er ikke fordi vi ikke har prøvet, for i 2008, tog jeg initiativ til at samle alle foreninger langs Stor Å, men det endte med en krig om laks og ikke et samarbejde om at få flere laks i åen. Vi var så alligevel med til at sætte yngel ud i 2009, men siden er alt samarbejde stoppet, først var vi 12 foreninger der var med på ideen, så var vi 4 der ikke vil være med under de vedtægter Holstebro fik indført, så var der 8, hvor af de 4 gik med under protest, fordi de regnede med at de kunne ændre vedtægterne senere, med det har vist sig at være umulig, som jeg sagde, så 2 mere har meld sig ud, så nu er de kun 6 tilbage. Så sidste år, stiftede vi så en ny forening Stor Å-sammenslutning, for at få del i den laksekvote, der har ødelagt samarbejdet langs Stor Å. Der blev lavet en masse nye regler for at hindre os i at få del i laksekvoten. Det ene regel var at der ikke kunne fanges laks oven for vandkraftsøeren i Holstebro, det gjorde også at Aulum-Haderup Sportfiskerforening ikke kunne få del i laksekvoten, så de havde rigtig skudt sig selv i foden, ved at gå med til disse vedtægter, så nu kunne de kun betale til SVS, uden at få del i kvoten. Men hen på sommeren fik de så alligevel en kvote på 5 laks, så nu vil vi også have del i laksekvoten i år, i den nye sammenslutning.

Men det hele startede med 15 lodsejer, som lagde fiskevand til, efter at jeg havde været rundt til alle lodsejere, for at høre om vi kunne låne fiskevandet til ”kom til stor fiskedag i Ørre” for Ørre forsamlingshus, som jeg var med i bestyrelsen for, denne gang, for at vi i dag er 32 lodsejer som ligger vand til og som noget af det vigtigste for mig, har vi ikke betalt en kr. for leje af fiskevand, nok mest fordi vi lige fra starten af har været meget fokuseret på at lave vandpleje, så der kommer flere fisk i vandløbet.
Vi startede med at fælde en masse træer og pilekrat ved Stor Å, så man kunne komme til at fiske der og for at få mere lys til åen, så grødvæksten kunne lave mere skjul, til fiskene, for derefter at gå over til at lave gydebanke i stedet.
Og hvor meget gydegrus har vi så været med til at ligge i Stor Å-vandsystem? Ja, hvad jeg kan regne ud er det blevet til knap eller ca. 600 m2 og vigtigheden af gydegrus, kan læses i at vi nu kan fange laks i Ørre igen, havde selv en på i efteråret, godt nok kun på ca. 15 cm. men det var en laks.

I alle årene har vi haft et godt og nært samarbejde med kommunen og DTU Aqua, hvad end vi ikke altid er/har været helt enige, så har det været godt for vores fiskevand.
Desværre så her vi ikke fået lavet det helt store projekt i Stor Å, Det kunne nu havde været super fint at være pilotprojekt på at udforme en gydebank ligesom et gammelt vadested - og så følge udviklingen på dette i forhold til de andre gydebanker vi har lavet. Det er noget mere omfattende end det vi plejer at lave, da der skal bruge ca. 900 m3 grus til dette anlæg, for ikke at sige at jeg havde store drømme ved kirkestien i Ørre. Jeg håber at kommunen og foreningen forsætter med planerne.
Planen med at genslynge Røjen bæk, håber jeg også vil falde på plads i nær fremtid, i det at lodsejerne er med på ideen og endda selv har forslået en genslyngning, så må kommunen finde pengene, til fælles glæde for os naturelskere og van(d)tro.

Vores gode samarbejde med kommunen har udviklede sig til mere end vandpleje, i det vi har været med til Grøn Inspirationsdag på landsskuepladsen i Herning, med økologiske ørreder har vi lært børn og pædagoger om fisk og de har fået lov at smage nyrøget ørred. Som noget nyt sidste år, var vi med ved Blå flaghejsning ved Fuglsangsø i Herning, for at lære evt. nysgerrige om fiskeri i søerne omkring Herning, hvad kan man fange? hvad kan man fiske med? mm.

Vi har også holdt sommerferie skole ved Løven å, et sammenarbejde med DGI og Kommunen, om tilbud til skolebørn i kommunen, så børn kan få sommerferien til at gå med noget fornuftig.

Den årlige torsketur er nu heller ikke at kimse af, eller havtur, for den har jo også stået på fladfisk og makrel ture, langs vestkysten og Lillebælt.
Vi skal heller ikke glemme den årlige familiefisketur, som startede med en tur til Hee Fiskepark, men siden er gået til Herning fiskepark. En hyggelig dag med familien og fiske venner der afsluttes med fælles grill i teltet på pladsen.

Som nævnt i indledning, så har vi også afholdt ”kom til stor fiskedag i Ørre” siden starten, og ikke færre end 8 forhenværende og nuværende folketingsmedlemmer har været forbi Ørre, først Helge Sander som jo kommer fra Ørre, så skule Kristen Poulsgaard (A er ingen tøsedreng) havde været forbi i 2005, men han nåde kun til Aulum, for at køre hjem igen, da han var blevet syg, i 2006 var det Johs. Poulsen og i 2007, var der hele 3 på en gang, Aage Brusgaard, Ove Jensen og Niels Højland og det er vist aldrig sket før eller siden, i 2008 var det så Kristen Touborg og i 2009 Per Ørum, vi har da også haft fint besøg fra Herning byråd, 2010 var det Kurt H. Jørgensen og i 2012 Peter Villadsen. Som nogle nok har bemærkede så mangler vi 2004, men det var Preben Kærseler fra Fishing Danmark Konceptoriet i Aarhus, i 2005 blev Kristen jo syg, så jeg måtte selv stå for præmie overrækkelsen denne gang og i 2011 var det Lasse Mikaelsen, beder kendt som Lasse Sdr. Resen, eller Lasse med Rugekasserne. Fælles for dem alle er at de nu kan sige at de har været i Ørre og nu kan kalde sig prominente personer fra Ørre.

Det er, vel også blevet til over hundrede artikler i de forskellige aviser i området gennem tiden, for ikke at glemme indslag i tv-midtvest. Og det til trods for at jeg ikke ved om jeg er ordblind, eller bare et vrøvlhoved.

Hvorfor takker jeg så af som formand? nu jeg er så stolt og glad for alt det arbejde vi har lavet i de knap 10 år der er gået. Ja, først og fremmest fordi jeg ikke længere bor i Ørre, efter at der kom nogen og købte mit hus og ikke et ondt ord om dem, de har jo bare købt et hus på landet der var til salg. Jeg har bare taget det som om at Ørre er blevet for lille til mig, så nu var det tid at komme videre.
Hvad vil jeg så bruge alt den fritid til, som jeg har brugt på lystfiskerforeningen, englaug, vinavler, flaghejsning, politik? For det skal da ikke være en hemmelighed at, jeg har været meget stolt af at være Fremskridtsmanden fra Ørre, for ikke at sige vinbonden, biavleren og laksefangeren fra Ørre, hvad enten den laks har koste mig en del penge, så var den det hele værd, jeg vil gerne her igennem sende en stor tak til de mange der har givet et bidrag til laksesagen, en særlig tak til Jimmy og Marianne, der stod for indsamlingen, det varmer, når nogle hjælper en.

Ja, først så er vi havnet i Staby, ved Ulfborg, hvor vi kunne få plads til vores heste, bier og vin. Så vil jeg tage en slapper til vi igen får en konge i kongeriget Danmark, hvad enten der går 3-4 mdr. eller 3-4. år, derefter vil jeg rejse mig igen, starte vinlaug og vineri som erhvervs avler, så jeg kan sælge Dansk bordvin og holde kurser i vinavl for ikke at sige kursus i vinsmagninger.
Ved ikke om jeg har fået det hele med, men jeg er stolt af det jeg har opnået og at jeg kom fra Ørre.

Knæk og bræk

H ejgil


Tilbage til oversigten
Ørre-Sinding Lystfiskerforening | Aulumvej 2, Nybro| 7400 Herning | Tlf.: 97136603